Børsen investor
Børsen Investor giver dig ugens bedste og mest vigtige aktietips, kritiske analyser på udvalgte aktier og et overblik, der rækker ind i næste uge samt et relevant perspektiv for den langsigtede investor.
Episodes
Wednesday Mar 05, 2025
Wednesday Mar 05, 2025
Danske investorer har fået et wake up call og er klar til at kigge mod Europa og forsvars-aktier efter en større rotation i aktiemarkedet, sådan lyder det fra investorerne i Børsens Investor Podcast.
Sidste års vindere bliver udskiftet med defensive aktier. En tech-aktie som Nvidia er faldet 16 pct. siden årsskiftet. Tesla faldet 28 pct. og Alphabet faldet 9 pct.
Tilgengæld er forsvarsaktier hamret op. Saab er siden nytår steget 55 procent – Rheinmetall er steget 85 pct.
”Markedsreaktioner afspejler hele den sikkerheds politiske situtation vi står i. Det går op for os i Europa, at vi har sovet i timen. Vi er slet ikke klar. Hvis amerikanerne ikke står der, har vi et kæmpe problem og nu kommer pengene ind til forsvar,” siger Nina Movin, der administerer for omkring 1 mia kroner i henholdsvis Otto Mønsted A/S og Otto Mønsteds Fond. Hun anbefaler, at man holder øje med, hvor og hvornår ordrende reelt kommer ind til virksomhederne. I podcasten fortæller hun, hvilke aktier hun har kig på.
Chefstrateg Henrik Henriksen i Petersen og Partners er enig i, at det nu investorer skal kigge på Europa.
”Markederne ser rigtig rigtigt i, at de kigger mod Europa og Kina. De kigger i hvert fald uden for USA. Det er der, potentialet er. Og hvis der er én ting, der kendetegner USA, så er det, at de har fyret alle løbene af på finanspolitikken, siden Trump blev præsident første gang, de har ført en enorm ekspansiv og uansvarlig ekspansiv finanspolitik. Nu går Europa i gang, og vi har altså et par løb, vi kan fyre af endnu. Så den rotation, der sker mod Europa, tror jeg faktisk godt kan have lidt længere ben,” siger Henrik Henriksen.
Der særligt forsvarsindustrien som investorer har kig på.
”Man må knibe sig selv i armen over hvor hurtigt det går i øjeblikket. Og også om det går for stærkt nogen steder. Et lille eksempel er fra det danske aktiemarked, Danish Aerospace Company, den aktie er siden 18. februar steget 413 procent. De er egentlig specialiseret i at levere ting til rumindustrien, men de har en lille bitte bid af deres forretning, som er inden for forsvar. Det viser bare, at selv i de mindste fondskoder, der er der nogen, der leder efter noget, der lugter af forsvar,” siger investorredaktør Simon Kirketerp, Børsen, der understreger, at man skal være forsigtig og prøve at kigge gennem støjen.
Lyt til hele podcasten, som også har et interview med topchefen i Gubra, Henrik Blou. Gubra solgte for nylig vægtstabshåbet Gubamy for 2,5 mia kroner til Abbvie og derudover kan selskabet se frem til yderligere 13,4 mia kroner i royalties og milepælsbetalinger.
Værter: Tina Riising & Simon Kirketerp
Teknik: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Wednesday Feb 26, 2025
Investor forventer snarlig turbo i GN-aktien
Wednesday Feb 26, 2025
Wednesday Feb 26, 2025
Inden for de næste par kvartaler vil der komme turbo GN Store Nord-aktien.
Det vurderer investor Lars Jørgen Rasmussen, indehave af Formue- og Investeringsrådgivning, der forventer at se positive effekter af de geværgreb, som adm. direktør Peter Karlstromer, har foretaget efter den tidligere ledelses fejlslagne beslutninger. Som den mest shortede danske aktie, kan GN få endnu mere medvind, sådan som det netop er sket for ISS, der er den næst mest shortede danske aktie.
Hør også, hvor Jesper Langmack, partner og chef for kapitalfonden Polaris Flexible Capital, ser gode aktiefund og hans vurdering af de regnskabsaktuelle bankaktier Jyske Bank og Sydbank.
Få også svar på, hvad investorerne skal have svar på, når Nvidia fremlægger sit regnskab for fjerde kvartal. Det udlægger investeringsstrateg i Saxo Bank, Oskar Ehlert Barner Bernhardtsen.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Wednesday Feb 19, 2025
Hvor placerer investorer sig ved genopbygningen af Ukraine?
Wednesday Feb 19, 2025
Wednesday Feb 19, 2025
Med freden kommer genopbygningen af Ukraine. Selvom freden på ingen måde er nået, og parterne er uenige om, hvordan den skal forhandles, er aktiemarkedet allerede i gang med at placere investeringerne. Men hvor skal man som investor lægge sine penge, hvis man gerne vil være en del af genopbygningen? I H+H eller i Flügger, spørger en lytter. Begge aktier er f.eks. foran det danske C25 i år.
Det er blandt mange spørgsmål, som dagens panel, Ole Søeberg, adm. direktør i Nordic Investment Partners, og Lars Hytting, investeringsstrateg i Arthascope, taler om i denne Børsen Investor podcast.
Hør også de to investorers syn på regnskabsaktuelle ALK og ISS, som, Lars Hytting vurderer, vil blive en af årets bedre aktier, hør også, hvordan Vestas kan blive ramt af en højredrejning ved det tyske parlamentsvalg, og hvordan man skal tænke, når man tager en gevinst i en aktie.
Vært: Journalist Gro Høyer Thielst
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Wednesday Feb 12, 2025
Wednesday Feb 12, 2025
Børsens All Star portefølje har fået en flyvende start på året. Siden årsskiftet er den samlede pulje steget mere end syv pct. I porteføljen er en række af de store danske selskaber og flere udenlandske aktier.
Til sammenligning er C25 indekset steget under en pct., og Nasdaq 100 steget ca. 3 pct.
Porteføljen var fra årets start på 600.000 kr. stillet til rådighed af Saxobank. I porteføljen er det bl.a Uber, Biogaia, Securitas og Chemometec, der har trukket porteføljen op, så det samlede afkast er på 44.400 kr. svarende til en stigning på 7,4 pct.
”Det har været en forrygende start på året, hvor Uber er kommet godt fra land med afkast på 10.400 kr. i år, ” fortæller investorredaktør Simon Kirketerp.
Det er investor Ole Søeberg, der har købt Uber til porteføljen.
”Uber er er gået fra at være cash-burner til cash-generator og er billig,” mener Ole Søeberg
Peter Bækgaard har bl.a valgt Biogaia og Chemometec, der har givet afkast på næsten 6000 kr. hver.
Novo Nordisk-aktien, er derimod en af de aktier, der har trukket ned med et fald på 4 pct.
”Kursen på Novo er helt misforstået,” siger Johnny Madsen, der selv har investeret i aktien. Aktien er nu under kurs 600.
”Jeg mener den skal op på 800 i år,” siger Johnny Madsen og uddyber i podcasten hvorfor.
Overskuddet fra All Star porteføljen uddeles hvert år til godgørende formål. I år sker det ved en liveudgave i marts måned.
Hør diskussionerne i podcasten om nedbruddet hos Nordnet, cannabis-aktierne, der er kollapset totalt, NNIT, der dykker 12 pct., og opkøbene hos Novonesis og Netcompany, samt overskuddet og aktionærplejen hos Danske Bank.
Værter Tina Riising og Simon Kirketerp
Teknik: Peter-Emil Witt.
https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Wednesday Feb 05, 2025
Investor køber op i Novo og kigger igen på D/S Norden
Wednesday Feb 05, 2025
Wednesday Feb 05, 2025
De danske aktier har i tre et halvt år stået mere eller mindre i stampe, lyder det fra investor Jens Løgstrup, der netop har købt op i Novo Nordisk og begynder igen at kigge nærmere på tankselskabet D/S Norden.
Et selskab han tidligere har ejet 0,4 pct. af aktierne i. Men for et par år siden solgte han sin position totalt ud.
I denne Børsen Investor podcast fortæller Jens Løgstrup også, at han ikke er nervøs for at være investeret i de danske aktier, selvom Donald Trump indleder massiv handelskrig. Det er derimod en oplagt mulighed til at købe op på lave kursniveauer.
Hør også, hvordan investor Peter Bækgaard udlægger de nye regnskabstal fra Novo Nordisk, og hvordan de to investorer forholder sig til DSV, og hvad de venter af Chemometec. Et selskab, de begge bliver ægte rørt af. Hør med hvorfor.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Wednesday Jan 29, 2025
Er du klar til udbytteregn? Sådan skal du tænke udbytteaktier
Wednesday Jan 29, 2025
Wednesday Jan 29, 2025
Sæsonen for udbytter begynder snart, og inden er det en god idé at få styr på, hvilke selskaber der på baggrund af estimaterne udbetaler de bedste udbytter.
Børsen har netop foretaget en analyse af netop det og med udgangspunkt i den, taler vi om, hvor de store udbytter ligger, men også om, at man ikke må jagte de højeste udbytter blindt.
Hør også, hvorfor Thomas Juul-Larsen, adm. direktør i Mermaid Asset Management, og Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje, advarer private investorer mod at investere i private equity fonde, som pludselig er blevet tilgængelige for mindre formuende investorer.
Dagens gæster kommer også med deres syn på den amerikanske chipproducent Nvidia, hvis fremtidige indtjeningspotentiale er blevet ramt af nyheden om en kinesisk AI-model, der er bygget på mindre avancerede chips end de amerikanske konkurrenters. Men billigere kunstig intelligens vil generelt og på den lange bane berige investorerne, lyder deres vurdering.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Wednesday Jan 22, 2025
Wednesday Jan 22, 2025
Skal du sidde på hænderne, skal du gå kontant eller købe op i udvalgte aktier? Tre investorer fortæller i Børsens Investor podcast, hvordan de forholder sig til finansmarkederne efter præsident skiftet i USA.
”Jeg overvejede et kort øjeblik om jeg skulle gå kontant,” siger USA kommentator Sofie Rud.
”Men jeg vælger at fastholde det jeg har, som blandt andet omfatter investering i fonde, hvor the magnificent seven indgår,” siger Sofie Rud og henviser til de syv store tech-aktier, der har trukket det amerikanske marked.
”Når man ser, hvem Trump omgiver sig med i forreste linie, Elon Musk og Marc Zuckerberg, tænker jeg, at de selskaber, nok har en form for fremtid.”
Henrik Henriksen, chefstrateg i Petersen og Partners er enig.
”Derudover vil jeg kigge mere på en ligevægtsfordeling fremfor bare passivt at følge et indeks. Altså at købe en af hver aktie i et indeks, fremfor indekset. På den måde sikrer man sig en større spredning, ” siger Henrik Henriksen, der også har købt sig en i energi-aktie. Hør hvilken i podcasten.
Peter Bækgaard, privatinvestor, har en stor portion Novo-aktier og den har han tænkt sig at beholde.
”Aktien er kommet rigtig langt ned, men på en 5-7 års sigt har den masser af potentiale. Vi ved ikke, hvad Trump kan finde på, men hvis han ved et dekret sænker prisen på Wegovy, skal man bare huske, at så er konkurrenten Eli Lily nødt til at følge med,” siger Peter Bækgaard.
Hør mere i Investor Podcasten, hvor panelet også bl.a også diskuterer de store fald i Ørsted og DFDS, nye toldsatser og mulig handelskrig, samt kaster et blik på Colombus og Dancann Pharma.
All Star porteføljen er kommet godt fra start. Hør hvorfor i Investor Podcasten
Værter Tina Riising og Simon Kirketerp
Teknik: Peter-Emil Witt.
Wednesday Jan 15, 2025
Uber og BMW – Investorer venter afkast på 40 og 100 pct.
Wednesday Jan 15, 2025
Wednesday Jan 15, 2025
Som værdiinvestor har Per Juul, indehaver af Juul Value Invest, det meste af markedet imod sig. Og trenden har længe ikke løbet ind i de europæiske bilproducenter, men BMW ligger i hans portefølje, som en aktie, han vurderer, bør koste det dobbelte af dagens kursniveau.
Hør hvorfor, og hvorfor investor Ole Søeberg, adm. direktør i Nordic Investment Partners, forventer, at den amerikanske transportvirksomhed Uber kan nå op i kursniveau 90 dollar, hvilket er en stigning på ca. 40 pct.
I denne Børsen Investor podcast fremlægger Dagbladet Børsens investorredaktør, Simon Kirketerp, fire danske aktier; DSV, Torm, Vestas og Chemometec, som, han mener, man skal have et vågent øje på i 2025.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Wednesday Jan 08, 2025
Investor efter kraftigt kursfald: ”Novo Nordisk er væsentlig mere attraktiv nu”
Wednesday Jan 08, 2025
Wednesday Jan 08, 2025
I lang tid har porteføljemanager Dan Wejse og hans partner i investeringsforeningen MW Compounders, Johannes Møller, skulle høre på, hvorfor der ikke lå nogen Novo Nordisk-aktier i deres portefølje.
Aktien var blevet solgt ved udgangen af 2022, fordi investeringen var blevet for svær at regne hjem. Siden sommeren 2024 er Novo Nordisk faldet markant, og spørgsmålet er nu, om MW Compounders igen kan regne investeringen hjem.
”Vi overvejer situationen med Novo Nordisk. Vi solgte den på lavere niveauer, og siden da er omsætningen gået meget bedre end, hvad jeg – og jeg tror de fleste andre – havde regnet med,” siger Dan Wejse.
Hør også, hvorfor han har solgt sin position i Alphabet, en aktie, som Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, netop holder fast.
Investorerne taler også om aktier som Nike og Puma samt om der er udsigt til et større inflow af investeringskroner i våbenaktier, fordi flere institutionelle investorer begynder at lempe deres investeringspolitikker.
Vært: Gro Høyer Thielst
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Monday Dec 30, 2024
Monday Dec 30, 2024
Efter nylige hug til Novo Nordisk og en flad udvikling i det danske eliteindeks C25, vil det nye år give masser af muligheder for gode afkast. Det er seks topinvestorer enige om i Børsens Nytårs Investor Podcast, hvor du får deres bud på de bedste køb i det nye år.
"Geopolitisk har verden udviklet sig negativt, men tech-aktier i bred forstand har klaret sig godt," lyder det fra Nina Movin, der forvalter en formue på en mia kr. for Otto Mønsted fonden. Hun er klar på nye aktieopkøb og forudser et ok år investeringsmæssigt. "Alphabet kan være en mulig vinder aktie. I det nye år vil der forsat vil være fokus på AI anvendelse og hvem, der er gode til at bruge det og på quantum computing, men også på om pharma selskaberne kan levere og om de bliver presset på pris," spår den erfarne investor.
Investor og direktør Ole Søeberg er "bull" på danske aktier og fortæller i podcasten, hvilke han har i kikkerten blandt andet zoomer han ind på Matas og GN Store Nord.
Johnny Madsen, investeringschef i formue og Investeringspleje er enig.
"Danske aktier kan godt hente noget af det de har tabt," siger Johnny Madsen, der selv har kig på bl.a FLSmidth og Novonesis.
Lyt med til et brag af en nytårsudgave, hvor også investor Jesper Langmack, direktør i Polaris Flexible, privatinvestor og tidl. børshaj på Wall Street, Peter Bækgaard, og Lars Hytting, afslører deres favoritaktier i det kommende år.
Hør alle de konkrete og spændende bud fra de seks erfarne investorer i denne eksklusive nytårsudgave af Børsens Investor Podcast, hvor der også bliver tid til at fejre overskuddet fra All Star porteføljen.
Vært: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio