Børsen investor
Børsen Investor giver dig ugens bedste og mest vigtige aktietips, kritiske analyser på udvalgte aktier og et overblik, der rækker ind i næste uge samt et relevant perspektiv for den langsigtede investor.
Episodes
Thursday Sep 12, 2024
Aktionærer jubler - sender DSV-aktie op med 17 mia på en time
Thursday Sep 12, 2024
Thursday Sep 12, 2024
DSV -aktien brager i vejret torsdag, efter at nyhedsbureauet Reuters i aftes kunne oplyse, at DSV ser ud til at vinde kapløbet om den tyske gigant DB Schenker efter at have talt med kilder i den tyske regering. Dermed ser DSV ud til at blive verdens største transportselskab.
Investorer reagerer ved at sende DSV-aktien i vejret og i løbet af den først handelstime er DSV aktien blevet mere end 17 mia kr mere værd. Markedsværdien var i går 267,4 mia. i dag er den 284,8 mia. en tilvækst på 17,4 mia. kr.
DSV har efter oplysningerne lagt et bud på 14 mia eur. Et konsortium ledet af kapitalfonden CVC Capital Partners har efter forlydende lagt et tilsvarende bud med mulighed for en ejerandel til den tyske stat.
Det forventes at der foreligger en underskrevet aftale i løbet af de kommende dage, men ifølge Reuters, ser det ud til at DSV vinder kapløbet.
Investor Johnny Madsen, investeringschef i Formue og Investeringspleje har svært ved at få armene ned.
"Jeg er en meget glad investor og synes det er utroligt godt gået af DSV og som investor ved man bare, at DSV aldrig betaler for meget, de vil altid kunne regne den hjem, " siger Johnny Madsen i en sær udgave af Børsens Investor Podcast.
"Det er en helt utrolig tillid investorerne udviser til DSV ved at sende aktien op på trods af, at vi endnu ikke har set en underskrift på kontrakten" siger Børsens investor redaktør Simon Kirketerp og uddyber i podcasten, hvor dygtige DSV historisk har været til at gennemføre og eksevere opkøb.
Det seneste opkøb var i 2021, hvor DSV købte Agility for 30,2 mia kr.
Vært: Tina Riising
Teknik: Peter-Emil Witt
Wednesday Sep 11, 2024
Store kurshop til Vestas og Ørsted: Kan USA-valg udløse ny optur til aktier?
Wednesday Sep 11, 2024
Wednesday Sep 11, 2024
De to amerikanske præsidentkandidater Kamala Harris og Donald Trump tørnede i nat sammen til den første og måske eneste duel forud for valget den 5 november.
Ved børsåbning onsdag er der fra start kursstigninger til de danske vindenergi-kæmper Vestas og Ørsted, der stiger med 6 og 5 pct. Panelet i Børsens investor podcast udlægger det, som at Kamala Harris vandt debatten.
”Der er mange aktører i den grønne omstilling, som er bange for, at Trump går ind og filer i den her Inflation Reduction Act, som jo dybest set er en ret stor støttepakke til alle mulige former for grøn teknologi. Det viser også, at markedet har set, at den her gang, er man ikke nødvendigvis interesseret i Trump som præsident, fordi tingene har ændret sig siden 2016, hvor han jo gjorde nogle forskellige skattelettelser og andet, som gjorde, at markederne godt kunne lide det i en periode. Men nu er verden ligesom sat sammen på en anden måde, så det er også en tolkning på, at virksomheder og investorer, bekymrer sig for, hvad der sker, hvis han vinder, siger Sofie Rud, USA-ekspert og journalist, Børsen.
Ifølge chefstrateg i Nordea, Josephine Cetti, kan børsmarkedet drives højere op.
”Det der driver aktiekurserne på den lange bane er, hvordan det går i økonomien, og hvordan det går med virksomhedernes indtjening. På den korte bane kan der være noget nervøsitet op til et valg. Der ser vi typisk det, at investorerne holder tilbage. Markedet kan ikke lide usikkerhed. Den dag valget er afgjort, plejer aktiekurserne at stige, siger chefstrateg Nordea, Josephine Cetti.
Investor Ole Søeberg har tidligere i år købt Vestas-aktien til All Star porteføljen og mener, at der kan være yderligere stigninger i vente i markedet.
”Det er godt for Vestas-aktien ja. Men jeg mener, at S&P 500, slutter det her år i underkanten af 6.000. Lige nu er vi på niveau 5500. Der kan være nogle sving i det der, afhængig af, hvem der bliver præsident. Og så henne ved næste sommer ligger vi i 6400, baseret på de tal, der er nu her,” siger Ole Søeberg.
Lyt til podcasten som også afslører vinderen blandt danske vækstaktier, udsigt til rentesænkninger og nye køb i All Star porteføljen.
Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Vær med når vi sender Investor Podcasten Live i København d. 24 sept. kl. 17. Det er gratis og alle er inviterede:
https://eventsite.eventbuizz.com/investor-live-september-13611
Følg All Star porteføljen her
https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Wednesday Sep 04, 2024
Her kigger investorerne hen, når markedet skælver
Wednesday Sep 04, 2024
Wednesday Sep 04, 2024
September er skudt i gang med nervøse markeder. Måneden er historisk kendt for at være dårlig for afkastet. Derfor fortæller Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, om de områder i aktiemarkedet, hvor hun kigger hen for at finde gode tilbud.
Også Johannes Møller, partner og porteføljeforvalter i MW Compounders, ser adskillige positive triggere i flere af de aktier, han har liggende i porteføljen.
En af dem er en forsikringsaktie, hvor der kan komme en stor udbyttebetaling, men den afhænger af konsekvenserne af den amerikanske orkansæson, der typisk er blæst forbi til november.
Hør også, hvorfor de amerikanske forsikringsaktier er steget markant mere end det brede aktieindeks det seneste år, og er der mere at hente? Og hvorfor Nina Movin har plukket Lundbeck og den amerikanske cybersecurity-aktie Crowdstrike til All Star porteføljen.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star-porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Wednesday Aug 28, 2024
Investor har ét krav til DSV i nervepirrende budkrig om tysk gigant
Wednesday Aug 28, 2024
Wednesday Aug 28, 2024
”Så længe DSV kan regne den hjem og stadig have attraktiv vækst i selskabet, så længe kan de deltage i kapløbet om DB Schenker”, sådan lyder det fra investor og investeringschef i Formue og Investeringspleje, Johnny Madsen.
”De må bare ikke overbetale. Det er det eneste, der ikke må ske her, ” siger han i Børsens Investor Podcast.
DSV er ifølge Bloomberg News med i opløbet om tyske DB Schenker. Ifølge Bloomberg har DSV angiveligt budt 14 mia euro – svarende til 104 mia kroner.
Det er ikke kun danske DSV, der har budt på den tyske transport gigant. Et konsortium ledet af kapitalfonden CVC Capital Partners har angiveligt lagt et tilsvarende separat bud, samt et alternativt bud, hvor den tyske stat geninvesterer tre mia. euro i DB Schenker og opnår en aktiepost på 25 pct.
Ole Søeberg, investor og direktør i Nordic Investment Partners, mener umiddelbart, at CVCs bud er et mulehår foran.
”For den tyske stat, er det er ikke nødvendigvis pengene, det går ud på, men også jobs. Det tilbud, som CVC er kommet med, vil være bedre for beskæftigelsen i Tyskland. Men der er jo ikke noget offentligt omkring det her endnu, så der er en hel masse ting nede i suppen, vi overhovedet ikke ved noget om. Og det kan godt være, at DSV er i stand til at forhandle noget andet på plads. Men lige umiddelbart ligner det, at det er CVC's bud, der virker mest appetitligt for den tysk stat,” siger Ole Søeberg.
Lyt med i Børsens Investor Podcast, hvor du får hele historien og hvor investorerne også diskuterer regnskab fra Nvidia, rentesænkninger fra FED og den seneste listepriskrig mellem Novo og Eli Lily.
Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
Producer: Peter Emil Witt.
All Star portefølje: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Wednesday Aug 21, 2024
Efter trecifret kursstigning overvejer investor køb af Rheinmetall
Wednesday Aug 21, 2024
Wednesday Aug 21, 2024
Våbenaktierne er faldet en smule tilbage på nyheden om, at Tyskland vil skære i sin milliardstøtte til Ukraine. Aktiekurserne i våbenaktierne er de seneste år hævet langt over det brede aktiemarked, en aktie som tyske Rheinmetall er på fem år steget 448 pct.
I denne podcast fortæller investor Christian Klarskov om, hvorfor han på trods af politisk usikkerhed og voldsomme kursstigninger alligevel gør klar til at købe Rheinmetall.
Tine Choi, chefstrateg i pensionsselskabet PFA, fortæller om, hvordan hun oplevede og PFA håndterede den seneste kursuro på markedet, hvor de japanske aktieindeks på en enkelt dag, 5. august, faldt med over 12 pct. Hvordan ser hun på aktiemarkedet resten af året med udsigt til både rentesænkelser og amerikansk præsidentvalg.
Få også svar på, hvorfor Christian Klarskov netop har købt Bavarian Nordic, og hvordan PFA forholder sig til Magnificent Seven-aktierne, hvor der kan komme bulder og brag i markedet, hvis det kommende regnskab fra Nvidia ikke lever op til de høje forventninger.
Vært: Gro Høyer Thielst
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Wednesday Aug 14, 2024
Vestas-aktionærer rådvilde efter tal: Det skal der til for at give luft til aktien
Wednesday Aug 14, 2024
Wednesday Aug 14, 2024
Investorer i Vestas føler sig efterladt på perronen efter, at selskabet mandag tog toppen af forventningerne og i dag kom med regnskab for andet kvartal.
Vestas stiler nu mod at nå en omsætning i intervallet 16,5-17,5 mia. euro mod tidligere en halv mia højere 16-18 mia. euro. Det sendte aktien ned med syv procent mandag.
Investor Ole Søeberg er ikke tilfreds med kommunikationen til investorerne.
”Tallene er, hvad de er, og jeg ser faktisk, at Power Solutions, selve salget af vindmøller, det begynder at gå meget, meget bedre. Og det er det, der skal drive aktien, og jeg havde håbet på, at det var det, der kunne få den til at blive en af de aktier, som gav et godt afkast her i andet halvår 2024. Men når det er sagt, så vil jeg sige, at den kommunikation de har lavet, det er ikke bestået, inden for Investor Relations. Det er så dårligt lavet, det, de har lavet,” sådan lyder kritikken fra Ole Søeberg i Børsens Investor Podcast.
De fremtidige, planlagte omkostninger ser nu ud til at blive højere end ventet. Ifølge Vestas får det en negativ effekt på driftsresultatet på 300 mio. euro, svarende til 2,2 mia. kr., i andet kvartal.
”De har nok ikke gjort noget juridisk galt, men de har konstateret, at der er nogle omkostninger forbundet med deres servicekontrakter, som er højere, end de havde forventet, og så er de nødt til at tage en engangsnedskrivning. Hvorfor i alverden det lige skal ske i andet kvartal 2024, og ikke for tre år siden, eller spredes ud over de næste 11 år, som kontrakterne i gennemsnit løber, og så havde det været 0,1 promille, eller et eller andet lille tal, som slet ikke kunne ses. Jeg er ikke bekymret. Jeg synes bare, det er rent ud sagt irriterende, det laver det. Ordrebogen her i 3. kvartal, det er den bedste 3. kvartalsordrebog nogensinde.
Henrik Henriksen, chefstrateg i Petersen og Partners er enig:
”For en investor, så er det jo ærgerligt det her, fordi man ved, at det at producere vindmøller, det er cyklisk. Det er begyndt at pege op ad nu. Og så den anden del, havde man regnet med, var mere stabilt. Det er der sat et spørgsmålstegn ved nu,” lyder det fra Henrik Henriksen.
Investorredaktør Simon Kirketerp:
” Man kan sige, det gode ved at gøre det på den måde, det er jo, så er det ude af bøgerne”.
Ole Søeberg ligger ikke fingre i mellem:
”De er jo nødt til at tage ud på et ordentligt roadshow. Det der er på rent dansk hedder ”forklar med røv”. De er nødt til at tage ud og forklare til alle de store selskaber, eller store investorer, og fortælle, hvad er det egentlig, der foregår. Så jeg håber på, at virkelig de har forberedt sig. Og så tager de runden i Norden og London, og lidt rundt i Europa og Nordamerika. Og så kan det være. Det ved vi om 14 dage, så kan vi se, hvordan aktiekursen har udviklet sig. Fordi hvis de kan fortælle det på en god måde, så vil du stille og roligt se det blive reflekteret i aktiekursen.
Lyt med til hele podcasten her, hvor investorerne også diskuterer Carlsberg, FED, rentenedsættelse, tunge amerikanske aktier, SAS og All Star porteføljen. https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Værter: Tina Riising & Simon Kirketerp
Teknik: Peter-Emil Witt
Efter podcastens udgivelse har Børsen været i kontakt med flere regnskabskyndige kilder, som kommer med enslydende forklaringer på, hvad der kan have forsaget nedskrivningen i omsætningen i Vestas.
Årsagen til nedskrivningen er ifølge deres vurderinger, at Vestas ved indgåelse af en servicekontrakt estimerer et omkostningsniveau over kontraktens løbetid. Og omsætningen indtægtsføres løbende regnskabsmæssigt i takt med at andelen af de skønnede omkostninger afholdes. Men hvis omkostningerne viser sig at være højere end antaget, kan det betyde, at der er indtægtsført for meget omsætning, ligesom omkostningsniveauet fremadrettet vil være højere. Dermed er det en regulering, der både kan havde betydning bagud- og fremadrettet.
En kilde skriver eksempelvis:
"Vestas indregner deres omsætning over servicekontrakternes løbetid ved brug af en færdiggørelsesgrad. Her benyttes den akkumulerede omkostning til dato i forhold til den totale estimerede omkostning som "måleenhed" for at vurdere, hvor langt Vestas er fremme i færdiggørelsen af deres kontrakt, og dermed hvor stor en andel af omsætningen Vestas kan indregne.
Hvis Vestas revurderer den samlede forventede omkostning til at blive højere end ventet, bliver "nævneren" i regnestykket større, hvilket påvirker hvor meget Vestas kan indregne som omsætning ved periodens afslutning. I nærværende situation har Vestas vurderet, at de totale omkostninger for servicekontrakterne er større end hidtil estimeret.
Regnskabsteknisk er dette helt korrekt - det anses som en ændring af regnskabsmæssigt skøn."
Wednesday Aug 07, 2024
Investor: Klar opkøbsmulighed i Novo efter uforståeligt fald
Wednesday Aug 07, 2024
Wednesday Aug 07, 2024
”Novo Nordisk burde stige på sit regnskab,” siger Johnny Madsen, partner og investeringschef i Formue- & Investeringspleje, i denne uges udgave af Børsen Investor podcast.
Men når Novo Nordisk opjusterer, plejer der at følge et kursfald, der ifølge Johnny Madsen dog indhentes hurtigt efter.
”Det er et ganske udmærket regnskab, jeg forstår ikke helt den meget, meget negative kursreaktion, som vi ser på Novo Nordisk, jeg vil betragte den som ”wierd”,” siger Johnny Madsen, der derimod ser reaktionen som en opkøbsmulighed.
Hør hvorfor, han vurderer, at ”Novo kommer rigtig stærkt igen i andet halvår”, hør også hele holdet af paneldeltagere bag All Star porteføljen fortælle om deres syn på markedet, hvor der er opkøbsmuligheder, og hvordan det er gået med deres aktier hen over sommeren.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investeringsredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star-porteføljen her: www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Monday Aug 05, 2024
Monday Aug 05, 2024
Sommerudgave af Børsens Investor Podcast
Christian Klarskov har som aktieinvestor de seneste år høstet store gevinster på aktier som biotekselskabet Zealand Pharma og rederiet Torm, der er mangedoblet i kurs. Og han lykkedes med at få dem købt ind, inden opturene for alvor satte ind. Han beskriver sig selv som en ægte stockpicker og har lang erfaring som aktieanalytiker og investeringschef.
I Børsens nye podcast- og artikelformat "Sådan investerer jeg," åbner han op om sin investeringsstrategi, der over de seneste fem år har sikret ham et afkast på knap 800 pct.
Wednesday Jul 31, 2024
Livstilsekspert Anne Glad: Min mand er min bedste investering
Wednesday Jul 31, 2024
Wednesday Jul 31, 2024
Sommerudgave af Børsens Investor Podcast
Livstilsekspert Anne Glad investerer i tid og det kræver økonomisk overskud. Før i tiden brugte hun formuer på tøj og Torvehallerne, det har hendes mand fået sat en prop i. Nu investerer hun i frihed, Falster, familie og fællesskab. Det fortæller hun om i Børsens helt nye artikel og podcastformat ”Sådan investerer jeg”, hvor hun også fortæller sit italienske mareridt.
I podcasten giver hun desuden et indblik i, hvad vi i fremtiden kommer til at investere i og bruge penge på.
Wednesday Jul 24, 2024
Wednesday Jul 24, 2024
Sommerudgave af Børsens Investor Podcast.
Kasper Tidemann har arbejdet med it-sikkerhed for Facebooks stifter Mark Zuckerberg i Californien, stiftet og børsført bryggeriet Alefarm på børsen i København, og så har han en bred smag i investeringer, hvor han rykker rundt med et tocifret millionbeløb.
Det fortæller han om her i Børsens nye artikel- og podcastserie “Sådan investerer jeg”.